Kørekortregler for søvnapnøpatienter.

Mange søvnapnø patienter har oplevet at det kan være svært at finde rundt i reglerne for ny-og generhvervelse af kørekort. Nogen har måske også hørt om søvnapnø patienter der har fået udstedt direkte kørselsforbud i forbindelse med at de blev udredt for søvnapnø.

Med udgangspunkt i Vejledning om helbredskrav til kørekort August 2017, fra Styrelsen for Patientsikkerhed, gennemgås her de overordnede regler der kan have indvirkning på dig som søvnapnøpatient.

Hvor lang tid er et kørekort gyldigt? (Gældende for kørekort udstedt efter 1. juli 2017)

Gruppe 1 (knallert, motorcykel, alm bil, alm bil m anhænger og traktor) er gyldigt i 15 år, medmindre der er helbredsmæssige begrænsninger.

Gruppe 2 (lastbil, bus, stort påhængskøretøj, erhvervsmæssig personbefordring og kørelærer) er gyldigt i 5 år, medmindre der er helbredsmæssige begrænsninger.

Tidsbegrænset kørekort på grund af søvnapnø.

En person, som lider af moderat eller svær søvnapnø (AHI over 15), som ubehandlet medfører udtalt dagtræthed, kan få udstedt og fornyet kørekort, hvis det i en lægeudtalelse er dokumenteret at den pågældende ar tilstrækkelig kontrol over lidelsen, følger en passende behandling og det er vurderet at ansøgeren kan køre sikkert.

I vurderingen af den trafiksikkerhedsmæssige risiko må den behandlingsansvarlige læge tage hensyn til hvilke kørekortkategorier den pågældende har kørekort til.

Kørekort til Gruppe 1 (knallert, motorcykel, alm bil, alm bil m anhænger og traktor) kan udstedet med en tidsbegrænsning på op til maksimalt 3 år.

Kørekort til Gruppe 2 (lastbil, bus, stort påhængskøretøj, erhvervsmæssig personbefordring og kørelærer) kan udstedes med en tidsbegrænsning på 1 år.

Ansøgere, som har søvnapnø, men ubehandlet ikke lider af udtalt dagtræthed, kan få udstedt og fornyet kørekort til alle kategorier uden særlige vilkår.

Kørselsforbud i forbindelse med udredning for søvnapnø.

Personer, der lider af ubehandlet søvnapnø, har en betydelig øget risiko for involvering i trafikulykker.
I forbindelse med udredning for søvnapnø skal lægen derfor altid vurdere om der skal udstedes et midlertidigt kørselsforbud.

Der bør gives et lægeligt kørselsforbud ved moderat eller svært søvnapnø (AHI over 15), så længe patienten ikke har tilstrækkelige kontrol over lidelsen og derfor lider af udtalt dagtræthed med risiko for at være ukoncentreret eller falde i søvn under kørsel. I vurderingen af, om der bør udstedes et kørselsforbud, bør lægen inddrage hvilken kørekortkategori der er tale om, og om der er tale om erhvervsmæssig personbefordring, samt i hvilket omfang patienten kører.

Hvis en læge i forbindelse med udredning for søvnapnø er i tvivl om eller ikke har tilstrækkelige oplysninger til at fastslå om patienten udgør en nærliggende fare ved forsat kørsel, er lægen ikke forpligtet til at udstede et kørselsforbud, men kan i stedet påbegynde en kørekortsag på samme vilkår som ved ansøgning om nyt eller fornyelse af kørekort.

Hvis der udstedet kørselsforbud, skal patienten altid have information om hvor længe forbuddet gælder og hvornår det skal revurderes.

Ansvarsfordeling og proces

Hvis ansøgers læge har vurderet at patient har en eller flere af de helbredsmæssige tilstande som er nævnt i kørekortsattesten (her søvnapnø) vil Borgerservice sende sagen til politiet (Færdselsstyrelsen).

Færdselsstyrelsen kan herefter bede Styrelsen for Patientsikkerhed om en sundhedsfaglig vurdering af sagen i forhold til om helbredskravene til kørekort er opfyldt.

Hvis der skal indhentes yderligere oplysninger, vil disse blive indhentet fra ansøgeren.

Det er Færdselsstyrelsen der på baggrund af anbefaling fra Styrelsen for Patientsikkerhed, træffer afgørelse om udstedelse eller fornyelse af kørekort.
Normalt sendes afgørelsen direkte til ansøgeren fra Færdselsstyrelsen, der samtidig underretter Borgerservice om afgørelsen.

Ansøgeren kan klage over afgørelsen til Færdselsstyrelsen der træffer afgørelse i klagesager.