Her kan du finde en række artikler og rapporter, alle med relevans til søvnapnø og søvnsygdomme.
Dansk Søvnapnø Forening gennemførte i maj måned 2021 en spørgeskemaundersøgelse med det formål at klarlægge hvorledes søvnapnø patienter oplever udredning, behandling og opfølgning i forhold til deres søvnapnø.
Vi fik 642 svar og har på baggrund af disse udarbejdet en samlet rapport, der blandt andet konkluderer at vi overordnet set finder omkring 80% der er tilfredse med deres forløb og behandling, hvilket i sig selv er meget positivt.
Ser vi i stedet på de ca. 20% der er stødt på, ofte store forhindringer i løbet af deres liv med søvnapnø, må vi i foreningen konkludere, at der er plads til forbedring.
Du kan læse hele rapporten HER
Resultater fra Forskningspanelet og James Lind Instituts arbejde med et forskningsprojekt om søvnproblemer.
Denne rapport indeholder Forskningspanelets erfaringer og råd til patienter, der oplever søvnbesvær og søvnproblemer.
I denne artikel fra ProPatienter efterlyser søvnlæge Eline Ganzhorn mere samarbejde omkring udredning af resttræheds problematikken.
– Læs artiklen HER
Skrevet af Skrevet af Maiken Skeem d.
Omkring 300.000 patienter har søvnapnø, men kun cirka 80.000 er identificeret og i behandling, siger professor Poul Jennum. Søvnapnø kan være dødsens farligt – studier viser f.eks., at af dem, som får en blodprop i hjernen, har 70 procent søvnapnø, fortæller han.
Tidens store ’hype’ omkring søvnforstyrrelser og dårlige søvnvaner på grund af stress og bekymring forplumrer billedet og tager fokus fra de langt mere alvorlige søvnsygdomme som eksempelvis narkolepsi og søvnapnø. Sygdomme, som uden behandling øger risikoen markant for adskillige andre alvorlige sygdomme som hjertekar-sygdomme, blodpropper i hjernen og diabetes. Mere udbredt fokus på søvnsygdomme kan både spare liv og give økonomiske besparelser, pointerer professor ved Dansk Center for Søvnmedicin, Poul Jennum.
Det er svært syge mennesker, som Poul Jennum møder i sit daglige arbejde på Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet i Glostrup. Ofte har de været syge i mange år, inden de får en diagnose og har mange gange også udviklet andre sygdomme: Enten neuropsykiatriske sygdomme som skizofreni og depression, Parkinson eller Alzheimer, eller måske har de afasi som følge af en blodprop i hjernen, hjertesygdom eller diabetes.
”Studier viser, at af dem, som får en blodprop i hjernen, har 70 procent søvnapnø, og svær søvnapnø øger risikoen for en blodprop i hjernen med helt op til 90 procent, ligesom det øger risikoen for hjertesygdom med 50 procent og risiko for leddegigt med 40 procent. Vi ved også, at forstyrret søvn og døgnrytmeforstyrrelser er en tidlig og forholdsvis sikker markør for anden sygdom,” siger han.
I sundhedsvæsenet ’lukker man døren til søvnsygdomme’
Derfor undrer det også Poul Jennum, at der i sundhedsvæsenet kun er meget lidt fokus på søvnsygdomme, og at man betragter området som nærmest uvæsentligt i forhold til andre sygdomsområder.
”Det har været min udfordring i årevis at skabe interesse for det her område. Vi ved faktisk en masse om søvnsygdomme og om hvilke sygdomme, de kan udløse, hvis ikke de bliver behandlet – og vi har vidst det i årevis – men man tager det ikke tilstrækkeligt alvorligt i sundhedsvæsenet, og det har vist sig vanskeligt at udbrede den viden og skabe forståelse og anerkendelse for den.”
I sundhedsvæsenet ’lukker man døren til søvnsygdomme,’ mener Poul Jennum, også selv om de er relativt nemme at screene for og i mange tilfælde også kan behandles uden de store omkostninger:
”Det undrer mig, at der ikke er mere lydhørhed, for hvis man ser på, hvordan kroppen og hjernen har det ved eksempelvis søvnapnø eller narkolepsi, så taler vi om virkeligt alvorlige problemer og om voldsomme ændringer i hjernens iltforsyning. Hjertet lider og blodtrykket bliver hårdt belastet.”
Søvnsygdomme er generelt underdiagnosticerede
Mennesker med søvnsygdomme går ofte i mange år, inden de får en diagnose – vi taler om et såkaldt ’diagnostisk delay’ på mellem fem og til år, fortæller Poul Jennum.
”Symptomerne er ikke altid klare og præcise, og derfor kan man gå i mange år, hvor man for eksempel bliver diagnosticeret med stress og depression, måske mister man tilknytningen til arbejdsmarkedet, og generelt mister man sine kræfter og sit overskud. Når man så først bliver udredt, så er behandlingseffekten ikke så stor, fordi sygdommen har haft en eller flere alvorlige, sekundære konsekvenser for den enkelte patient. Mange af patienterne er allerede multisyge, når de får diagnosen,” siger han.
Sygdommen narkolepsi rammer både ældre og yngre mennesker – især for børn og unges vedkommende er sygdommen kronisk og medfører en lang række komplikationer, fortæller Poul Jennum:
”For børnenes vedkommende, så har sygdommen mange og alvorlige konsekvenser, og de kan gå i årevis uden en diagnose. Man har tidligere kaldt dem ’de dovne børn.’ Uden behandling tager de på og bliver overvægtige, de klarer sig elendigt i skolen og har svært ved at få og opretholde sociale kontakter, fordi de falder i søvn. Heldigvis har vi nu erkendt, at ved at diagnosticere dem korrekt, så kan vi også behandle dem korrekt, så de fleste af dem kan få en næsten stort set normal barndom. Det ser vi heldigvis flere og flere eksempler på.”
Der er mange ’sorte huller på landkortet
Tidlig screening er et forholdsvist lille tiltag, som kan have en potentiel stor effekt, mener Poul Jennum:
”Af omkring 300.000 patienter med søvnapnø er kun cirka 80.000 identificeret og i behandling,” siger han og fortsætter: “Det er der flere grunde til. En af dem er, at vi mangler studier og evidens af nyere dato, fordi det ikke er et område, som medicinalvirksomhederne kan tjene penge på – men nogle gange mener jeg, at man må træffe en beslutning om at gøre en indsats på det forhåndenværende grundlag. Det her bør, mener jeg, være et af de områder, hvor det er tilfældet. Kigger man ud over landets grænser, så er det langt mere anerkendt i eksempelvis USA, Tyskland og Frankrig, at hvis man behandler søvnsygdomme, så vil man også i mange tilfælde kunne forebygge, at patienterne udvikler eksempelvis hjertesygdomme, blodpropper og diabetes.”
Underdiagnosticeringen skyldes også både en relativt stor geografisk og social ulighed, anerkender Poul Jennum. Meget af behandlingen er varetaget af Dansk Center for Søvnsygdomme, men er rundt omkring i landet primært båret af enkelte neurologer, øre-næse-halslæger eller andre fagpersoner, som anser området for at være vigtigt, fordi det netop kan være med til at forebygge alvorlige sygdomme.
”Men der er stadig mange ’sorte huller’ på landkortet. Steder langt fra de større byer, hvor der også socialt nogle gange findes en mere belastet og multisyg befolkning end de steder i landet, hvor behandlingen for søvnsygdomme findes,” tilføjer Poul Jennum:
”Der er lighedsbehandling i det danske sundhedsvæsen, men selv om vi overordnet set har et homogent tilbud, så er det ikke altid, at det fungerer sådan i praksis. Det er desværre sådan, at nogle gange, så er det de mest syge, der modtager mindst behandling.”
Effekten af screening kan være enorm
På Rigshospitalet og på Herlev Hospital er man i øjeblikket i gang med et forsøg, hvor man screener apopleksi-patienter for søvnapnø. Forsøget er igangsat efter, at internationale anbefalinger viser, at man kan modvirke sekundære komplikationer efter apopleksi ved behandling af søvnapnø – og resultaterne er gode, fortæller Poul Jennum:
” Vores foreløbige resultater viser, at det kan implementeres, og selvom patienter har følger efter apopleksi, er det muligt at undersøge og behandle dem med en succesrate, der er meget lig patienter, som ikke har pådraget sig apopleksi,” siger han.
Poul Jennum ville også gerne have lov til at screene hjertepatienterne, men endnu har kardiologerne ikke været så aktive:
”Det skyldes formentlig, at der er har været mange andre positive resultater i kardiologien, der også er blevet implementeret. Jeg er dog overbevist om, at vi nok skal nå dertil en dag inden længe, fordi det i flere studier er bevist, at der netop er en tæt sammenhæng mellem søvnsygdomme og hjertekar-sygdomme.”
Poul Jennum anerkender også, at når man begynder at tale om screening, så er der altid skeptiske stemmer, som mener, at det er dyrt i forhold til den opnåede gevinst. Men han er langt fra enig:
”At stille en diagnose på søvn-området koster mellem 4.000 og 12.000 kr. En CPAP-behandling koster blot mellem 1.500 og 2.000 kr. det første år, og selv de dyreste og mest komplekse apparater koster højst 8.000 kr. Men effekten af screening kan være enorm, fordi man utvivlsomt sparer mange indlæggelser og behandlinger på eksempelvis både hjerte- og diabetes-området ved at behandle en sygdom som søvnapnø. Narkolepsi er en stærkt invaliderende sygdom, som er dyrere at behandle, fordi den skal behandles medicinsk, men effekten målt på patienternes livskvalitet og de afledte sociale konsekvenser er åbenlys.”
Skrevet af Susanne Kleist og Ellinor Wollf, d.
DEBAT: Har du søvnapnø kan du få udleveret en gratis CPAP-maskine fra hospitalet, som du skal sove med om natten resten af livet. Men en ny og mere simpel løsning er en bestemt tandskinne, som skal laves hos tandlægen. Men den skal du selv betale, og det er ikke rimeligt, skriver Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen, og og Ellinor Wollf, Dansk Søvnapnø Forening, i dette debatindlæg.
75.000 danskere har fået konstateret sygdommen søvnapnø, men man regner med, at det reelle tal er hele to-tre gange større – altså 150-200.000.
Søvnapnø skyldes, at den bløde gane og tungen falder tilbage, så svælget lukkes, og man ikke kan trække vejret. Mennesker med søvnapnø snorker kraftigt og ligger uroligt om natten. Imellem de kraftige snorkelyde er der vejrtrækningspauser eller ”apnøer”, som kan vare op til et minut. Det normale søvnmønster er ødelagt, og man får aldrig en længerevarende dyb søvn. Derfor er man som regel abnormt træt om dagen. Trætheden kan være så slem, at man pludselig falder i søvn midt på dagen, f.eks. på arbejdspladsen eller i bilen. Det er både ubehageligt og kan medføre farlige situationer. Søvnapnø kan også give nedsat hukommelse, koncentrationsbesvær og nedsat seksuel lyst, og mange har alvorlige følgesygdomme såsom diabetes, hjerte-kar lidelser og KOL. Det er derfor vigtigt at få behandlet sygdommen.
Den mest udbredte behandling er en næsemaske kaldet CPAP, som man kan få offentligt tilskud til. CPAP virker på mange patienter, men ikke på alle. En anden og simplere løsning er en tandskinne, som skubber underkæben en lille smule fremad og dermed skaber mere plads i svælget. Den skal laves af en tandlæge, men der er intet tilskud til tandskinner, selvom patienten sidder tilbage med en udgift på op til 10.000 kroner. Det er ikke rimeligt.
En af de danskere, der er ramt af søvnaopnø, er Anette på 60 år. Til sidst sov hun kun to timer om natten. Hun faldt i søvn, når hun talte med familien eller satte sig i sofaen. Hun prøvede en næsemaske, men den fungerede ikke for hende, og hun fik det først bedre, da hun fik en tandskinne. ”Hvad angår livskvalitet, så er der vist ingen, der kan være i tvivl om, at det er langt mindre indgribende at skulle sove med en skinne på om natten, end at føle sig som en astronaut på vej ud i rummet”, fortæller hun.
Vi foreslår, at man indfører et tilskud til tandskinner mod søvnapnø, så mennesker der er ramt af søvnapnø, får et alternativ til CPAP.
Skrevet af Poul Jennum, Overlæge, dr. med.
Center for søvnmedicin, Klinisk neurofysiologisk afdeling, Amtssygehuset i Glostrup, 2600 Glostrup
Søvnapnø er en velkendt sygdom der i senere år har opnået generel anerkendelse. Risiko-profilen er forholdsvis velbeskrevet. Ubehandlet moderat eller svær søvnapnø er forbundet med øget risiko for hjerte-kar sygdom såsom forhøjet blodtryk, risiko for senere udvikling af blodprop i hjernen. Patienter med søvnapnø har hyppigere overvægt, sukkersyge og forhøjet fedtstoffer i blodet. Derfor bør patienter med søvnapnø også undersøges herfor. Behandlingen og diagnostik af søvnapnø er forholdsvis velbeskrevet. CPAP anses generelt som standardbehandling. Supplerende behandling er vægtreduktion, eventuelt tandskinner eller kirurgisk indgreb.
I de senere år har man imidlertid også fokuseret på de sociale, psykologiske og trafikale konsekvenser af søvnapnø. Formålet med denne artikel er at diskutere denne problemstilling, da vi igennem de senere år har erfaret, at dette ofte kan være et problem.
Søvnapnø og træthed
Træthed og søvnanfald er det hyppigste symptom ved søvnapnø. Symptomet forklares hyppigt ved søvnforstyrrelser betinget af de natlige apnøer der forstyrrer søvnen. Der er ikke tvivl om at dette er den vigtigste mekanisme, men i de senere år har man også fokuseret på andre mekanismer, såsom ændringer i hormoner, immunsystemet, det øgede natlige muskelarbejde, ændringer i hjernen i form af manglende restitution og hvile m.v.
CPAP behandling medfører ofte normalisering eller bedring i disse symptomer, men en mindre gruppe patienter oplever ikke sikker ændring. Vi ved ikke hvorfor dette sker, men er et af fokusområderne indenfor forskning vedrørende søvnapnø.
Søvnapnø og hukommelse
Et stort antal undersøgelser har adresseret spørgsmålet om søvnapnø er forbundet med hukommelses- og koncentrationsbesvær, herunder om søvnapnø kan medføre demens. Undersøgelserne omfatter såvel spørgeskemaundersøgelser, selvrapporteret demensvurdering og neuropsykologiske undersøgelser. Generelt er der fundet, at patienter med moderat-svær søvnapnø hyppigere har lettere hukommelses- og koncentrationsbesvær også sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Der er ikke fundet sværere mentale forstyrrelser ved neuropsykologisk undersøgelser og specielt er der ikke fundet tegn til at søvnapnø medfører demens. Undersøgelse af patienter med demens afslører ikke nogen sikker overhyppighed, og der er ikke tegn til at patienter med demens primært skyldes søvnapnø.
Mekanismen bag disse forstyrrelser er formentlig sammensat. Initialt mente man at de natlige, søvnrelaterede fald i iltindholdet og ændringerne i hjernens blodgennemstrømning kunne forklare hukommelsesproblemerne. Der er ikke tvivl om at dette kan være en medvirkende faktor. Imidlertid er der andre muligheder for relation mellem søvnapnø og lettere kognitive forstyrrelser. Dette kan omfatte forstyrrelser af søvn med talrige opvågninger, træthed men også andre faktorer som for eksempel visse metaboliske forstyrrelser og immunologiske forhold kan medvirke. Skanningsundersøgelser har vist beskedne forandringer i udvalgte områder af hjernen, herunder den del der regulerer hukommelse (hippocampus i tindingelappen), hvor der fundet lette forandringer der udtrykker iltmangelen under ubehandlet søvnapnø. Årsagen kan således skyldes flere endnu uafklarede forhold.
CPAP behandling medfører bedring i de hukommelses- og koncentrationsmæssige forhold. Erfaringsmæssigt har ikke alle patienter en fuld restitution. Årsagen hertil kendes ikke, men i praksis kan dette give problemer blandt i relation til pensions- og erhvervsrelaterede forhold, fordi man a priori forventer normalisering af de mentale forhold.
Hvis der indtræder tiltagende sværere hukommelsesforstyrrelser bør man diskutere dette med en læge med henblik på andre årsager end søvnapnø.
Depression, angst og forstemning
Mange patienter med søvnapnø klager over tristhed, forstemning, angst, irritabilitet eller egentlig depression. Der foreligger flere undersøgelser der generelt viser hyppigere forekomst af disse symptomer blandt patienter med søvnapnø. Mekanismen er ikke afklaret, men generelt kan man inducere blandt andet forstemthed og irritabilitet ved eksperiment induceret søvnmangel også hos normale raske personer. Dette viser, at søvnforstyrrelser påvirker humør om dagen. Dagtræthed kan også være en medvirkende faktor.
CPAP behandling medfører ofte en reduktion af disse symptomer med bedring i humøret. Hvis de depressive symptomer er udtalte kan der blive behov for kontakt med læge med henblik på andre årsager til depressionen, f.eks. en egentlig depression der kan kræve medicinsk behandling.
Seksualitet
Patienter med søvnapnø rapporterer nedsat seksualitet omfattende såvel lyst som formåen. Området er ikke særligt godt dokumenteret, hvilket er beklageligt. Forholdet omkring accept fra såvel patient som ægtefælle er ikke videnskabeligt godt vurderet. Ofte belyses det ikke i klinisk sammenhæng. Det er heller ikke altid at hverken læge eller patient ønsker at diskutere dette, men hvis der er problemer bør man overveje at diskutere det med lægen. Som en praktisk forholdsregel er det en god ide at diskutere forholdet åbent i partnerskabet. Det kan være en god ide, at ægtefællen/partnere medinddrages i etableringen af CPAP behandlingen, fordi det indebærer praktisk håndtering og accept i forbindelse med anvendelse af natlig CPAP-behandling.
Livskvalitet
Undersøgelser af livskvalitet, blandt andet med de standardiserede livskvalitetsskemaer SF-36 og 15D viser en nedsat livskvalitet sammenlignet med raske. Vel-accepteret CPAP behandling medfører hurtigt og kronisk behandling en forbedring af selvrapporteret livskvalitet til et niveau der svarer til baggrundsbefolkningen. Patienter der ikke kan acceptere behandlingen eller af anden årsag ikke behandles har uændret lav selvrapporteret livskvalitet.
Sociale problemer
Søvnapnø medfører en række sociale problemer. Disse omfatter såvel familie- og erhvervsmæssige problemer. Partnere til søvnapnø har reduceret livskvalitet dels betinget af forstyrret søvn, reduceret livskvalitet og nervøsitet for partneres sygdom og accept af behandling. De seksuelle problemer er nævnt ovenfor. Patienter med ubehandlet søvnapnø har væsentlig højere sygefravær, formentlig også hyppigere pensionering. Nylige undersøgelser har dokumenteret nedsat sygefravær og sygelighed efter etablering af behandling. Dette har også samfundsøkonomiske betydning. Etablering af effektiv behandling medfører fald i sygelighed, sygefravær og formentlig pensionering der medfører en væsentlig samfundsøkonomisk besparelse.
Trafik
Der foreligger god evidens og viden om sammenhængen mellem søvnapnø og trafikfarlighed. Sammenhængen begrundes primært i søvnanfaldene. Søvnighed er generelt er en risiko-faktor for nedsat koncentration, mikro-søvn og egentlige søvnanfald under kørsel. Den relative risiko for trafikulykker er mellem 2-5 gange øget hos patienter med søvnapnø sammenlignet med normalbefolkningen. Veletableret CPAP behandling medfører reduktion af denne risiko-øgning.
I de senere år har man fokuseret herpå. Forholdet er under generel diskussion, og der er ikke fastlagt faste regler herfor også fordi disse fortolkes forskelligt imellem forskellige lande. Generelt gælder at en person skal være egnet til at føre motorkøretøj. Der er særlige skærpede omstændigheder hos personer der fører personbefordring, det vil sige bus-chaufører og taxa-chaufører. Man anbefaler, at ubehandlede patienter ikke fører dette, at der skal udføres relevant kontrol, men hvis der er god komplians kan personen genoptage kørslen. Særlige skærpede omstændigheder foreligger ved piloter, lokofører, skibsførere.
Konklusion
Søvnapnø medfører en række konsekvenser, hvoraf man i flere år har primært har fokuseret på hjerte-kar risiko profilen. Imidlertid har søvnapnø også en række andre konsekvenser, herunder søvnighed, lettere hukommelses- og koncentrationsbesvær, påvirkning af seksualitet, sociale problemer, herunder involverer ægtefællen, erhvervsproblemer samt trafikale problemer.
CPAP behandling medfører ofte bedring men ikke altid normalisering af disse forhold.
Der er behov for øget fokus på disse problemer.
Skrevet af læge, PhD, Pia Würtzen Norup
Snorken
Når man sover afslappes muskulaturen i svælget. Derved bliver pladsen i svælget mindre. Selvom svælgets diameter således mindskes, skal man fortsat have den samme mængde luft ned i luftrøret. Dette gøres ved at øge lufthastigheden, dvs. trække vejret hurtigere ned igennem svælget.
Når lufthastigheden øges falder trykket i svælget. Dette medfører at svælgets bløde strukturer kan give sig til at vibrere, fx. drøbelen og den omkringliggende bløde gane. Disse vibrationer giver snorkelyden.
Snorken er således et symptom på, at pladsen i svælget under søvn er nedsat. Desto kraftigere snorkelyden er, desto mindre er pladsen i svælget.
Obstruktiv søvnapnø
Søvnapnø, som betyder vejrtrækningspause under søvn, opstår hos personer, der i forvejen snorker. Snorken skyldes, at pladsen i svælget er nedsat (se ovenstående). Hvis pladsen bliver mindre endnu, kan der ske en tillukning (obstruktion) i svælget. Det kan sammenlignes med at trække vejret i et sugerør, der har bløde vægge. Hvis man suger langsomt i sugerøret, kan der uden problemer komme luft igennem. Hvis man derimod suger hurtigt, klapper væggene sammen på grund af undertryk, og luften kan ikke passere. Det samme fænomen sker i svælget. Obstruktionen sker således, når man forsøger at trække vejret ind med stor hastighed.
Hjernens vejrtrækningscenter fejler sædvanligvis intet, når man har søvnapnø. Det betyder, at der fortsat gives besked til musklerne i brystkassen om at trække vejret, selvom der er lukket i halsen. Disse bevægelser af brystkassen kan ofte let ses hos personen under apnøen.
Manglende luft igennem svælget medfører, at iltkoncentrationen i blodet kortvarigt falder. Efter en tid afbrydes apnøen, personen trækker igen vejret, og iltkoncentrationen bliver normal. Disse åndedrag er dybe og ledsages af en meget kraftig snorken. Efter få åndedrag kan der komme en ny apnø, og således kan mønstret gentage sig i kortere eller længere perioder af natten.
Samtidig med vejrtrækningen efter en apnø, sker en sekunder varende opvågning i hjernen. Det medfører et skift i søvndybde til et mere overfladisk stadium. Da mange patienter med søvnapnø i forvejen kun sover overfladisk søvn, kan man på søvnkurven under opvågningerne observere hjernebølgeaktivitet, som svarer til aktiviteten, når man er vågen (med lukkede øjne). Hvis personen har søvnapnø hele natten, forekommer der således flere hundrede forstyrrelser (opvågninger) i løbet af natten, selvom personen om morgenen ikke har erindring herom.
Den afbrudte søvn medfører, at personen med søvnapnø næsten ikke sover dyb søvn og ofte kun har en meget forstyrret REM(drømme)-søvn.
Søvnkvaliteten er derfor stærkt forringet, og dette er årsagen til, at personer med obstruktiv søvnapnø ofte er abnormt trætte om dagen. Trætheden kan undertiden medføre uønskede søvnanfald om dagen, som kan optræde på alle tider: På arbejde, midt i møder, under bilkørsel, i hjemmet, under socialt samvær m.v.
Træthed medfører koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær med deraf følgende nedsat arbejdsevne. Træthed kan også medføre øget irritabilitet og tendens til depression. Endelig kan træthed medføre fejl og forsømmelser samt ulykker.
Er søvnapnø risikabelt?
Det diskuteres ofte, hvor risikabelt det er at have ubehandlet obstruktiv søvnapnø. I denne diskussion skal der tages højde for, at den typiske søvnapnøpatient er en midaldrende mand, som måske er overvægtig. Disse forhold alene giver en øget risiko for hjerte/karsygdomme m.v. Det kan derfor være svært eller umuligt at afgøre, hvor stor en risiko søvnapnøen alene udgør.
Træthed. Hvis man er meget træt, er der større tendens til, at man overser ting, laver fejl og forsømmelser og evt. ulykker.
Forhøjet blodtryk. Internationalt diskuteres, hvorvidt ubehandlet obstruktiv søvnapnø kan medføre forhøjet blodtryk. I slutningen af 1980’erne var man helt sikker på, at der var en sammenhæng. Aktuelt må problemet siges at være uafklaret, og der laves i disse år en del nye undersøgelser. I nogle (formentlig få) tilfælde kan en effektiv behandling af søvnapnøen medføre, at det forhøjede blodtryk falder.
Blodpropper. Eventuel sammenhæng mellem søvnapnø og øget risiko for blodpropper i hjertet eller i hjernen er ligeledes uafklaret. De få undersøgelser, der findes internationalt er videnskabelig set meget utilstrækkelige. Det er velkendt, at overvægtige personer (uden søvnapnø) har en øget risiko for at få blodpropper. Det er uafklaret, hvilken betydning en ubehandlet søvnapnø har, og hvad det betyder, når man effektivt behandler søvnapnøen.
Demens. Under hver apnø falder iltkoncentrationen i blodet. Om iltkoncentrationen i hjernen under søvnapnø falder lige så meget som iltkoncentrationen i blodet, er uvist. Hjernens celler tager skade, hvis de mangler ilt i længere tid. Man har ved (neuropsykologiske) tests forsøgt at finde ud af, om hjernens celler har taget skade af den iltmangel, som forekommer hver nat under søvnapnø. Det er vist, at patienter med ubehandlet søvnapnø har en nedsat koncentration og hukommelse. Med samme tests er fundet, at koncentrationsevnen og hukommelsen bedres væsentligt, når søvnapnøen behandles. Ingen af de undersøgelser, som indtil nu foreligger, har kunnet vise, at man får hjerneskade (fx demens) af at have ubehandlet søvnapnø.
Undersøgelse
Kun i tilfælde af meget svær søvnapnø kan man udfra et grundigt interview afgøre, at personen har søvnapnø.
I alle andre tilfælde bør personen tilbydes en eller anden form for søvnregistrering.
Iltmætning. Den simpleste undersøgelse er måling af iltmætningen under søvn. Praktisk foregår det ved at sove med en klemme på fingeren.
I de tilfælde hvor iltmætningen falder væsentligt under hver apnø, kan måling af denne være en udmærket og sikker undersøgelse, mens denne undersøgelse kan vise direkte forkerte resultater og dermed være ubrugelig hos personer, hvor iltmætningen kun falder meget lidt.
Andre målinger af vejrtrækningen under søvn. Der findes meget forskelligt apparatur til måling af vejrtrækningen under søvn. Apparaterne måler forskellige parametre, og nogle er bedre end andre. Det vigtigste er at den, der skal bedømme kurverne, præcis kender udstyret og dets begrænsninger.
Søvnregistrering. En måling af selve søvnen (dvs. hjernebølgeaktiviteten = eeg) samtidig med måling af vejrtrækningen foregår kun meget få steder i Danmark. Det skyldes blandt andet, at det er meget tidsrøvende at bedømme registreringerne. Søvnen er dog facitlisten, idet apnøers betydning først rigtigt kan vurderes, når det ses, i hvilken grad de forstyrrer søvnen.
Hvis der måles på søvn om dagen, bør længden af søvnen være mindst 2 timer.
Øre-næse-hals undersøgelse. Alle med erkendt søvnapnø bør have vurderet pladsforholdene i svælget af en øre-næse-halslæge. Blandt andet bør mandlernes størrelse mv. vurderes. Hos enkelte voksne er mandlerne så store, at en fjernelse af disse kan være nok til, at snorkelyden mindskes og en lettere søvnapnø måske bliver til en regelmæssig snorken i stedet.
Ved at se ind i svælget hos en vågen person er det ikke muligt at afgøre, hvorvidt en snorkeoperation vil hjælpe eller ej.
Behandling
Formålet med en behandling må være at vejrtrækningspauserne forsvinder. Dette gøres ved på den ene eller anden måde at sørge for, at luftvejene ikke klapper sammen under vejrtrækning.
Vægttab. Overvægtige med søvnapnø bør tabe sig, idet dette kan medføre mindskning af antallet apnøer og i nogle tilfælde kan søvnapnøen fuldstændig forsvinde.
En slankekur bør bestå i en generel kostomlægning og ikke i faste eller en korterevarende kur. Sukkersygekost kan anbefales, da det er fedtfattig mad med mange grøntsager. Der er også mange mellemmåltider, så man ikke skal føle sig sulten. Hele familien kan leve sundt af sukkersygekost. Mange praktiserende læger kan give gode råd og fungere som “vægtvogtere”. På biblioteket kan findes bøger med kostforslag og måske opskrifter til sukkersygekost.
Devices. Mange forskellige devices sælges til behandling af snorken og søvnapnø, både via postordresalg, men også i butikker og på apoteker. I reklamerne skelnes ofte ikke i mellem snorken og søvnapnø.
Følgende kan nævnes: Asonor næsedråber, Nozovent næsebøjle, plastre til at sætte på næsen (flere fabrikater), snorkealarm på armen, snorkepuder m.v. Fælles for alle disse er, at effekten er helt udokumenteret, og at ingen af dem er afprøvet i større (klinisk kontrollerede) forsøg.
Snorkebøjler. Det er bøjler, som tages i munden under søvn. De virker ved at trække underkæben (og dermed tungen) længere frem, hvorved pladsen bagtil i svælget øges og tillukning forhindres. Bøjlerne findes i forskellige typer. Nogle er specialfremstillede efter aftryk, andre er one-size. Bøjlebehandling virker i ca. ½ af tilfældene. Hyppigst giver de anledning til reduktion i antallet af apnøer, hvilket kan give stor effekt hos personen med søvnapnø. Kun i sjældnere tilfælde giver de anledning til total ophævelse af søvnapnøtendensen.
Bøjler bør generelt være individuelt fremstillet (efter aftryk). Personen bør tilbydes én eller anden form for kontrolsøvnregistrering (med bøjlen i munden), idet der kan være stor forskel på den subjektive og objektive effekt af en bøjle. Bøjler koster ca. 5000 kr. og det er sjældent tilskudsberettiget.
Snorkeoperation. Ved en traditionel snorkeoperation fjerner man de bløde strukturer, som kan vibrere, dvs. drøbelen og lidt af den bløde gane udenom. Drøblen bruges til at lukke af op til næsen, blandt andet når man skal synke. Efter en operation vil der derfor være en tendens til at mad og drikke løber op i næsen. I løbet af nogle uger lærer man sig at synke på en lidt anden måde, hvorved denne tendens sædvanligvis forsvinder.
Selve det operative indgreb regnes for en mindre operation, der endda i visse tilfælde kan gøres i lokalbedøvelse. Generelt medfører operationen en mindskning af snorketendensen hos halvdelen eller mindre. Det betyder, at nogle bliver helt kureret for snorken, mens det overhovedet ikke virker på andre. Nogle har måske en effekt i starten, hvorefter snorkelyden kommer igen. Ved udtalt søvnapnø kan en operation medføre, at snorkelyden forsvinder, mens apnøtendensen er uændret. Internationalt frarådes snorkeoperation som behandling af udtalt søvnapnø på grund af manglende effekt og risiko for komplikationer.
Der findes i dag ikke undersøgelser, der med sikkerhed kan forudsige effekten af en snorkeoperation. Det kan heller ikke afgøres blot ved at se ind i munden. I sjældne tilfælde kan operationen give anledning til åbent snøvl.
Personer, der bruger deres stemme meget i dagligdagen, er sangere eller spiller blæseinstrument må frarådes en operation.
Continuous Positive Airway Pressure. CPAP er en forkortelse af Continuous Positive Airway Pressure, som betyder konstant positivt luftvejstryk.
Udstyret består af en næsemaske, en luftslange og en luftkompressor (luftblæser). Via næsemasken blæses et lille overtryk ned i svælget, som holder luftvejene udspilede. Vejrtrækningscentret i hjernen fungerer normalt, og når luftvejene er åbne, er der straks en regelmæssig vejrtrækning. Iltmætningen bliver derved normal og søvnmønstret uforstyrret. CPAP-behandling er den eneste behandling til søvnapnø, som med 100% sikkerhed kan fjerne alle apnøer.
Efter få nætters brug vil de fleste opleve, at deres abnorme træthed og evt. søvnanfald om dagen forsvinder. Hvis man har haft en udtalt søvnapnø, kan det føles som at få et nyt liv.
CPAP behandling er en livslang behandling, idet det nok ophæver apnøerne, men tendensen til søvnapnø vil fortsat være tilstede, så snart man sover uden udstyret.
I følge Sundhedsstyrelsen er CPAP udstyr et behandlingsappartur, som udleveres (dvs. lånes) fra sygehus.
Philips søvnapnø rapport er lavet i samarbejde med Dansk Søvnapnø Forening og apnøforeninger i Sverige i 2017-18
Læs rapporten HER
Særnummer af Søvnapnø Nyt med artikel skrevet af Overlæge Ole Nørregaard, Respirationscenter Vest, Århus Sygehus, Nørrebrogade, Århus.
Revideret i februar 2015.
Læs artiklen HER
Skrevet af Michael Aae Kristensen / Jesper Jørgsholm
Sendt 27.maj 2011 på P3Nyheder
Det er ikke kun piloter der kan være trætte og falde i søvn på jobbet.
På trods af skrappe køre- og hviletidsregler så tyder nye undersøgelser på, at antallet af lastvognschauffører, der er udsat for træthedssymptomer, kan være større end antaget.
Den amerikanske havarikommission NTSB vurderer således, at op mod en tredjedel af de amerikanske erhvervschauffører lider af den alvorlige søvnlidelse søvnapnø.
Apnøramte chauffører havner pludselig på marken
Derfor vil det da også være en god ide at undersøge chaufførerne herhjemme, mener speciallæge Lars Mortensen fra Apnøklinikken i Allerød.
– Vi har mange patienter i behandling, som er chauffører. De lider af søvnapnø og føler sig på grund af den afbrudte søvn meget trætte. Og det kan forklare, hvorfor de har været involverede i ulykker, siger Lars Mortensen.
Personer, som lider af søvnapnø, sover ikke ordentligt igennem, fordi de natten igennem vækker sig selv på grund af vejrtrækningspauser. Derfor føler de sig aldrig ordentligt udhvilede.
– Oftest er det folk, som beskriver, at de lige pludselig er holdt på en mark eller i en grøft og ikke har anet, hvordan de er kommet der, eller de er kørt et sted hen, hvor de ikke kan huske, hvordan de er kommet derhen, forklarer Lars Mortensen.
Fagforening bakker op om undersøgelse
Søvnapnø skyldes blandt andet overvægt – og overvægt er et problem blandt lastvognschauffører. Derfor vil transportgruppen i 3F meget gerne have undersøgt, om deres chaufførmedlemmer er mere udsat for søvnapnø end andre.
– Vi ved, at mange chauffører lider af overvægt som en følge af stillesiddende arbejde. Og hvis der er en sammenhæng mellem overvægt og dårlig søvn, så ville det være fuldstændigt tosset ikke at undersøge, hvor stort problemet er i Danmark, siger forhandlingssekretær Jørgen Aarestrup Jensen fra transportgruppen i 3F.
Skrevet af Professor i klinisk neurofysiologi ved Københavns Universitet Poul Jennum, 2011
Undersøgelsen omhandler bla. sundhedsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser af sygdommen. Patienter med søvnapnø gør langt højre brug af sundhedssystemet, har højere forbrug af medicin, er i højere grad arbejdsløse og står for en betydeligt højere rate af overførselsindkomster.
Konklusionen er at søvnapnø har store samfundsøkonomiske konsekvenser for den enkelte patient og for samfundet.
Læs artiklen HER (engelsk)
Studie fra USA foreslår at tandskinnebehandling bør være gratis når CPAP behandling ikke er en mulig hjælp – læs mere HER
Retrospektivt studie af tandskinnebehandling på baggrund af 14 års erfaring, fra USA – læs mere HER
Dansk studie i tandbøjler ved Niels Petri (dog skrevet på engelsk) – læs mere HER
Australsk studie i tandbøjler – læs mere HER