Nu ser det endelig ud til at det bliver muligt at mødes fysisk, selvom vi stadig skal passe på hinanden da pandemien endnu ikke er overstået.
Vi forsøger i år at tage hensyn til dette ved, at årsmødet på Vissenbjerg Storkro afholdes som et dagsmøde lørdag d. 26. marts.

Vi har sammensat et spændende program for dagen.

Jan Ovesen, speciallæge i søvnmedicin vil tale om søvnens betydning for immunforsvaret.
Hvad er immunsystemet og hvordan fungerer det.
Hvorfor er søvnen så vigtig for et stærkt immunsystem og hvorfor sover vi mere når vi er syge?
Og til sidst lidt om Coronavaccinationen og hvordan den slår igennem.

Projektsygeplejerske Thora Thomsen og Læge Matthias Knudsen kommer og fortæller om projektet
Sleep Across Waters – sundhed og søvnapnø på tværs af grænser.
Dette projekt undersøger organiseringen af søvnapnøområdet i Danmark og Sverige, hvordan man kan gruppere patienterne og opnå en bedre individuel behandling, hvordan virtuelle konsultationer virker og hvordan man lave er bedre tværfaglig udredning og behandling.

Derudover vil der være leverandørudstilling hvor der være mulighed for at se apnøskinner og cpap maskiner og masker.

Vi slutter mødet af med den årlige generalforsamling. Budget for 2022 findes under punktet For Medlemmer. Regnskab for 2021 findes under punktet For Medlemmer og Regnskab og sponsorater

 Tilmelding kan ske på e-mail til snork@snorker.dk