Dagens Medicin skiver om et nyt studie: Et nyt
internationalt studie vil revolutionere måden at udrede og
behandle patienter med blodpropper, siger ledende overlæge
på Bispebjerg Hospitals neurologiske afdeling, Lise Korbo.

Det internationale studie har fundet en ny metode, hvor
det er muligt vha. MR-scanninger at tidsbestemme
patienters blodpropper, hvor tidspunktet for blodproppen
tidligere har været ukendt. På den måde er det lettere
for lægerne at afgøre, om patienterne har fået en
blodprop for over eller under fire timer siden, hvilket
er afgørende for den videre behandling.

På Bispebjerg Hospital har studiet betydet, at de har
ændret deres udrednings- og behandlingsmetode og siden 1.
april anvendt MR-scanninger eller CT-scanninger.

»Det nye studie kommer til at ændre markant på den måde,
vi skal udrede og behandle apopleksi (blodpropper) på, så
vi kan behandle mere præcist og effektivt. Det bliver
rigtig, rigtig spændende,« siger Lise Korbo.

»Det er et kæmpe fremskridt for en kæmpe folkesygdom, som
giver mange patienter årligt svære men og senfølger,«
fortsætter hun.

Den nye behandlingsmetode retter sig mod ‘wake up-
strokes’ patienter, som får en blodprop, mens de sover.
Her er det svært at afgøre, om blodproppen har været
indtruffet for under fire timer siden.