OBSTRUKTIV SØVNAPNØ
 
Af læge, PhD, Pia Würtzen Norup
 
Snorken
 
Når man sover afslappes muskulaturen i svælget. Derved bliver pladsen i svælget mindre. Selvom svælgets diameter således mindskes, skal man fortsat have den samme mængde luft ned i luftrøret. Dette gøres ved at øge lufthastigheden, dvs. trække vejret hurtigere ned igennem svælget.

Når lufthastigheden øges falder trykket i svælget. Dette medfører at svælgets bløde strukturer kan give sig til at vibrere, fx. drøbelen og den omkringliggende bløde gane. Disse vibrationer giver snorkelyden.

Snorken er således et symptom på, at pladsen i svælget under søvn er nedsat. Desto kraftigere snorkelyden er, desto mindre er pladsen i svælget.

 
Obstruktiv søvnapnø
 
Søvnapnø, som betyder vejrtrækningspause under søvn, opstår hos personer, der i forvejen snorker. Snorken skyldes, at pladsen i svælget er nedsat (se ovenstående). Hvis pladsen bliver mindre endnu, kan der ske en tillukning (obstruktion) i svælget. Det kan sammenlignes med at trække vejret i et sugerør, der har bløde vægge. Hvis man suger langsomt i sugerøret, kan der uden problemer komme luft igennem. Hvis man derimod suger hurtigt, klapper væggene sammen på grund af undertryk, og luften kan ikke passere. Det samme fænomen sker i svælget. Obstruktionen sker således, når man forsøger at trække vejret ind med stor hastighed.

Hjernens vejrtrækningscenter fejler sædvanligvis intet, når man har søvnapnø. Det betyder, at der fortsat gives besked til musklerne i brystkassen om at trække vejret, selvom der er lukket i halsen. Disse bevægelser af brystkassen kan ofte let ses hos personen under apnøen.

Manglende luft igennem svælget medfører, at iltkoncentrationen i blodet kortvarigt falder. Efter en tid afbrydes apnøen, personen trækker igen vejret, og iltkoncentrationen bliver normal. Disse åndedrag er dybe og ledsages af en meget kraftig snorken. Efter få åndedrag kan der komme en ny apnø, og således kan mønstret gentage sig i kortere eller længere perioder af natten.

Samtidig med vejrtrækningen efter en apnø, sker en sekunder varende opvågning i hjernen. Det medfører et skift i søvndybde til et mere overfladisk stadium. Da mange patienter med søvnapnø i forvejen kun sover overfladisk søvn, kan man på søvnkurven under opvågningerne observere hjernebølgeaktivitet, som svarer til aktiviteten, når man er vågen (med lukkede øjne). Hvis personen har søvnapnø hele natten, forekommer der således flere hundrede forstyrrelser (opvågninger) i løbet af natten, selvom personen om morgenen ikke har erindring herom.

Den afbrudte søvn medfører, at personen med søvnapnø næsten ikke sover dyb søvn og ofte kun har en meget forstyrret REM(drømme)-søvn.

Søvnkvaliteten er derfor stærkt forringet, og dette er årsagen til, at personer med obstruktiv søvnapnø ofte er abnormt trætte om dagen. Trætheden kan undertiden medføre uønskede søvnanfald om dagen, som kan optræde på alle tider: På arbejde, midt i møder, under bilkørsel, i hjemmet, under socialt samvær m.v.

Træthed medfører koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær med deraf følgende nedsat arbejdsevne. Træthed kan også medføre øget irritabilitet og tendens til depression. Endelig kan træthed medføre fejl og forsømmelser samt ulykker.

 
Er søvnapnø risikabelt?
 
Det diskuteres ofte, hvor risikabelt det er at have ubehandlet obstruktiv søvnapnø. I denne diskussion skal der tages højde for, at den typiske søvnapnøpatient er en midaldrende mand, som måske er overvægtig. Disse forhold alene giver en øget risiko for hjerte/karsygdomme m.v. Det kan derfor være svært eller umuligt at afgøre, hvor stor en risiko søvnapnøen alene udgør.

Træthed. Hvis man er meget træt, er der større tendens til, at man overser ting, laver fejl og forsømmelser og evt. ulykker.

Forhøjet blodtryk. Internationalt diskuteres, hvorvidt ubehandlet obstruktiv søvnapnø kan medføre forhøjet blodtryk. I slutningen af 1980’erne var man helt sikker på, at der var en sammenhæng. Aktuelt må problemet siges at være uafklaret, og der laves i disse år en del nye undersøgelser. I nogle (formentlig få) tilfælde kan en effektiv behandling af søvnapnøen medføre, at det forhøjede blodtryk falder.

Blodpropper. Eventuel sammenhæng mellem søvnapnø og øget risiko for blodpropper i hjertet eller i hjernen er ligeledes uafklaret. De få undersøgelser, der findes internationalt er videnskabelig set meget utilstrækkelige. Det er velkendt, at overvægtige personer (uden søvnapnø) har en øget risiko for at få blodpropper. Det er uafklaret, hvilken betydning en ubehandlet søvnapnø har, og hvad det betyder, når man effektivt behandler søvnapnøen.

Demens. Under hver apnø falder iltkoncentrationen i blodet. Om iltkoncentrationen i hjernen under søvnapnø falder lige så meget som iltkoncentrationen i blodet, er uvist. Hjernens celler tager skade, hvis de mangler ilt i længere tid. Man har ved (neuropsykologiske) tests forsøgt at finde ud af, om hjernens celler har taget skade af den iltmangel, som forekommer hver nat under søvnapnø. Det er vist, at patienter med ubehandlet søvnapnø har en nedsat koncentration og hukommelse. Med samme tests er fundet, at koncentrationsevnen og hukommelsen bedres væsentligt, når søvnapnøen behandles. Ingen af de undersøgelser, som indtil nu foreligger, har kunnet vise, at man får hjerneskade (fx demens) af at have ubehandlet søvnapnø.

 
Undersøgelse
 
Kun i tilfælde af meget svær søvnapnø kan man udfra et grundigt interview afgøre, at personen har søvnapnø.

I alle andre tilfælde bør personen tilbydes en eller anden form for søvnregistrering.

Iltmætning. Den simpleste undersøgelse er måling af iltmætningen under søvn. Praktisk foregår det ved at sove med en klemme på fingeren.

I de tilfælde hvor iltmætningen falder væsentligt under hver apnø, kan måling af denne være en udmærket og sikker undersøgelse, mens denne undersøgelse kan vise direkte forkerte resultater og dermed være ubrugelig hos personer, hvor iltmætningen kun falder meget lidt.

Andre målinger af vejrtrækningen under søvn. Der findes meget forskelligt apparatur til måling af vejrtrækningen under søvn. Apparaterne måler forskellige parametre, og nogle er bedre end andre. Det vigtigste er at den, der skal bedømme kurverne, præcis kender udstyret og dets begrænsninger.

Søvnregistrering. En måling af selve søvnen (dvs. hjernebølgeaktiviteten = eeg) samtidig med måling af vejrtrækningen foregår kun meget få steder i Danmark. Det skyldes blandt andet, at det er meget tidsrøvende at bedømme registreringerne. Søvnen er dog facitlisten, idet apnøers betydning først rigtigt kan vurderes, når det ses, i hvilken grad de forstyrrer søvnen.

Hvis der måles på søvn om dagen, bør længden af søvnen være mindst 2 timer.

Øre-næse-hals undersøgelse. Alle med erkendt søvnapnø bør have vurderet pladsforholdene i svælget af en øre-næse-halslæge. Blandt andet bør mandlernes størrelse mv. vurderes. Hos enkelte voksne er mandlerne så store, at en fjernelse af disse kan være nok til, at snorkelyden mindskes og en lettere søvnapnø måske bliver til en regelmæssig snorken i stedet.

Ved at se ind i svælget hos en vågen person er det ikke muligt at afgøre, hvorvidt en snorkeoperation vil hjælpe eller ej.

 
Behandling
 
Formålet med en behandling må være at vejrtrækningspauserne forsvinder. Dette gøres ved på den ene eller anden måde at sørge for, at luftvejene ikke klapper sammen under vejrtrækning.

Vægttab. Overvægtige med søvnapnø bør tabe sig, idet dette kan medføre mindskning af antallet apnøer og i nogle tilfælde kan søvnapnøen fuldstændig forsvinde.

En slankekur bør bestå i en generel kostomlægning og ikke i faste eller en korterevarende kur. Sukkersygekost kan anbefales, da det er fedtfattig mad med mange grøntsager. Der er også mange mellemmåltider, så man ikke skal føle sig sulten. Hele familien kan leve sundt af sukkersygekost. Mange praktiserende læger kan give gode råd og fungere som "vægtvogtere". På biblioteket kan findes bøger med kostforslag og måske opskrifter til sukkersygekost.

Devices. Mange forskellige devices sælges til behandling af snorken og søvnapnø, både via postordresalg, men også i butikker og på apoteker. I reklamerne skelnes ofte ikke i mellem snorken og søvnapnø.

Følgende kan nævnes: Asonor næsedråber, Nozovent næsebøjle, plastre til at sætte på næsen (flere fabrikater), snorkealarm på armen, snorkepuder m.v. Fælles for alle disse er, at effekten er helt udokumenteret, og at ingen af dem er afprøvet i større (klinisk kontrollerede) forsøg.

Snorkebøjler. Det er bøjler, som tages i munden under søvn. De virker ved at trække underkæben (og dermed tungen) længere frem, hvorved pladsen bagtil i svælget øges og tillukning forhindres. Bøjlerne findes i forskellige typer. Nogle er specialfremstillede efter aftryk, andre er one-size. Bøjlebehandling virker i ca. ½ af tilfældene. Hyppigst giver de anledning til reduktion i antallet af apnøer, hvilket kan give stor effekt hos personen med søvnapnø. Kun i sjældnere tilfælde giver de anledning til total ophævelse af søvnapnøtendensen.
Bøjler bør generelt være individuelt fremstillet (efter aftryk). Personen bør tilbydes én eller anden form for kontrolsøvnregistrering (med bøjlen i munden), idet der kan være stor forskel på den subjektive og objektive effekt af en bøjle. Bøjler koster ca. 5000 kr. og det er sjældent tilskudsberettiget.

Snorkeoperation. Ved en traditionel snorkeoperation fjerner man de bløde strukturer, som kan vibrere, dvs. drøbelen og lidt af den bløde gane udenom. Drøblen bruges til at lukke af op til næsen, blandt andet når man skal synke. Efter en operation vil der derfor være en tendens til at mad og drikke løber op i næsen. I løbet af nogle uger lærer man sig at synke på en lidt anden måde, hvorved denne tendens sædvanligvis forsvinder.

Selve det operative indgreb regnes for en mindre operation, der endda i visse tilfælde kan gøres i lokalbedøvelse. Generelt medfører operationen en mindskning af snorketendensen hos halvdelen eller mindre. Det betyder, at nogle bliver helt kureret for snorken, mens det overhovedet ikke virker på andre. Nogle har måske en effekt i starten, hvorefter snorkelyden kommer igen. Ved udtalt søvnapnø kan en operation medføre, at snorkelyden forsvinder, mens apnøtendensen er uændret. Internationalt frarådes snorkeoperation som behandling af udtalt søvnapnø på grund af manglende effekt og risiko for komplikationer.

Der findes i dag ikke undersøgelser, der med sikkerhed kan forudsige effekten af en snorkeoperation. Det kan heller ikke afgøres blot ved at se ind i munden. I sjældne tilfælde kan operationen give anledning til åbent snøvl.

Personer, der bruger deres stemme meget i dagligdagen, er sangere eller spiller blæseinstrument må frarådes en operation.

Continuous Positive Airway Pressure. CPAP er en forkortelse af Continuous Positive Airway Pressure, som betyder konstant positivt luftvejstryk.

Udstyret består af en næsemaske, en luftslange og en luftkompressor (luftblæser). Via næsemasken blæses et lille overtryk ned i svælget, som holder luftvejene udspilede. Vejrtrækningscentret i hjernen fungerer normalt, og når luftvejene er åbne, er der straks en regelmæssig vejrtrækning. Iltmætningen bliver derved normal og søvnmønstret uforstyrret. CPAP-behandling er den eneste behandling til søvnapnø, som med 100% sikkerhed kan fjerne alle apnøer.

Efter få nætters brug vil de fleste opleve, at deres abnorme træthed og evt. søvnanfald om dagen forsvinder. Hvis man har haft en udtalt søvnapnø, kan det føles som at få et nyt liv.

CPAP behandling er en livslang behandling, idet det nok ophæver apnøerne, men tendensen til søvnapnø vil fortsat være tilstede, så snart man sover uden udstyret.

I følge Sundhedsstyrelsen er CPAP udstyr et behandlingsappartur, som udleveres (dvs. lånes) fra sygehus.

 
 

NYHEDER:

30-11-2017
Så blev der valgt formand for Danske Regioner.
 
Det var det Radikale Venstre, der afgjorde at den
kommende formand for Danske Regioner kommer til at hedde
Stephani Lose, og ikke Ulla Astman.
Stephanie Lose har siden 2015 været regionsrådsformand i
Region Syddanmark, og har siden høs
 
>> Læs mere her

21-11-2017
Du kan nå det endnu!
 
Dansk Søvnapnø forening holder medlemsmøde i Århus onsdag
den 22.nov. kl. 17 – 20 og i Aarhus den Silkeborg den 23.
nov. kl 17 – 20. Alle er velkomne. Tilmelding nødvendig.
 
>> Læs mere her

21-11-2017
Lægerne i Region Hovedstaden har mindre tid til patienterne
 
Fire ud af fem læger i hovedstaden siger, at de har fået
mindre tid til patienterne efter Sundhedsplatformens
indførsel, viser undersøgelse.
 
>> Læs mere her


>> Læs flere nyheder...
 

 
OBSTRUKTIV SØVNAPNØ
 
Af læge, PhD, Pia Würtzen Norup
 
Snorken
 
Når man sover afslappes muskulaturen i svælget. Derved bliver pladsen i svælget mindre. Selvom svælgets diameter således mindskes, skal man fortsat have den samme mængde luft ned i luftrøret. Dette gøres ved at øge lufthastigheden, dvs. trække vejret hurtigere ned igennem svælget.

Når lufthastigheden øges falder trykket i svælget. Dette medfører at svælgets bløde strukturer kan give sig til at vibrere, fx. drøbelen og den omkringliggende bløde gane. Disse vibrationer giver snorkelyden.

Snorken er således et symptom på, at pladsen i svælget under søvn er nedsat. Desto kraftigere snorkelyden er, desto mindre er pladsen i svælget.

 
Obstruktiv søvnapnø
 
Søvnapnø, som betyder vejrtrækningspause under søvn, opstår hos personer, der i forvejen snorker. Snorken skyldes, at pladsen i svælget er nedsat (se ovenstående). Hvis pladsen bliver mindre endnu, kan der ske en tillukning (obstruktion) i svælget. Det kan sammenlignes med at trække vejret i et sugerør, der har bløde vægge. Hvis man suger langsomt i sugerøret, kan der uden problemer komme luft igennem. Hvis man derimod suger hurtigt, klapper væggene sammen på grund af undertryk, og luften kan ikke passere. Det samme fænomen sker i svælget. Obstruktionen sker således, når man forsøger at trække vejret ind med stor hastighed.

Hjernens vejrtrækningscenter fejler sædvanligvis intet, når man har søvnapnø. Det betyder, at der fortsat gives besked til musklerne i brystkassen om at trække vejret, selvom der er lukket i halsen. Disse bevægelser af brystkassen kan ofte let ses hos personen under apnøen.

Manglende luft igennem svælget medfører, at iltkoncentrationen i blodet kortvarigt falder. Efter en tid afbrydes apnøen, personen trækker igen vejret, og iltkoncentrationen bliver normal. Disse åndedrag er dybe og ledsages af en meget kraftig snorken. Efter få åndedrag kan der komme en ny apnø, og således kan mønstret gentage sig i kortere eller længere perioder af natten.

Samtidig med vejrtrækningen efter en apnø, sker en sekunder varende opvågning i hjernen. Det medfører et skift i søvndybde til et mere overfladisk stadium. Da mange patienter med søvnapnø i forvejen kun sover overfladisk søvn, kan man på søvnkurven under opvågningerne observere hjernebølgeaktivitet, som svarer til aktiviteten, når man er vågen (med lukkede øjne). Hvis personen har søvnapnø hele natten, forekommer der således flere hundrede forstyrrelser (opvågninger) i løbet af natten, selvom personen om morgenen ikke har erindring herom.

Den afbrudte søvn medfører, at personen med søvnapnø næsten ikke sover dyb søvn og ofte kun har en meget forstyrret REM(drømme)-søvn.

Søvnkvaliteten er derfor stærkt forringet, og dette er årsagen til, at personer med obstruktiv søvnapnø ofte er abnormt trætte om dagen. Trætheden kan undertiden medføre uønskede søvnanfald om dagen, som kan optræde på alle tider: På arbejde, midt i møder, under bilkørsel, i hjemmet, under socialt samvær m.v.

Træthed medfører koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær med deraf følgende nedsat arbejdsevne. Træthed kan også medføre øget irritabilitet og tendens til depression. Endelig kan træthed medføre fejl og forsømmelser samt ulykker.

 
Er søvnapnø risikabelt?
 
Det diskuteres ofte, hvor risikabelt det er at have ubehandlet obstruktiv søvnapnø. I denne diskussion skal der tages højde for, at den typiske søvnapnøpatient er en midaldrende mand, som måske er overvægtig. Disse forhold alene giver en øget risiko for hjerte/karsygdomme m.v. Det kan derfor være svært eller umuligt at afgøre, hvor stor en risiko søvnapnøen alene udgør.

Træthed. Hvis man er meget træt, er der større tendens til, at man overser ting, laver fejl og forsømmelser og evt. ulykker.

Forhøjet blodtryk. Internationalt diskuteres, hvorvidt ubehandlet obstruktiv søvnapnø kan medføre forhøjet blodtryk. I slutningen af 1980’erne var man helt sikker på, at der var en sammenhæng. Aktuelt må problemet siges at være uafklaret, og der laves i disse år en del nye undersøgelser. I nogle (formentlig få) tilfælde kan en effektiv behandling af søvnapnøen medføre, at det forhøjede blodtryk falder.

Blodpropper. Eventuel sammenhæng mellem søvnapnø og øget risiko for blodpropper i hjertet eller i hjernen er ligeledes uafklaret. De få undersøgelser, der findes internationalt er videnskabelig set meget utilstrækkelige. Det er velkendt, at overvægtige personer (uden søvnapnø) har en øget risiko for at få blodpropper. Det er uafklaret, hvilken betydning en ubehandlet søvnapnø har, og hvad det betyder, når man effektivt behandler søvnapnøen.

Demens. Under hver apnø falder iltkoncentrationen i blodet. Om iltkoncentrationen i hjernen under søvnapnø falder lige så meget som iltkoncentrationen i blodet, er uvist. Hjernens celler tager skade, hvis de mangler ilt i længere tid. Man har ved (neuropsykologiske) tests forsøgt at finde ud af, om hjernens celler har taget skade af den iltmangel, som forekommer hver nat under søvnapnø. Det er vist, at patienter med ubehandlet søvnapnø har en nedsat koncentration og hukommelse. Med samme tests er fundet, at koncentrationsevnen og hukommelsen bedres væsentligt, når søvnapnøen behandles. Ingen af de undersøgelser, som indtil nu foreligger, har kunnet vise, at man får hjerneskade (fx demens) af at have ubehandlet søvnapnø.

 
Undersøgelse
 
Kun i tilfælde af meget svær søvnapnø kan man udfra et grundigt interview afgøre, at personen har søvnapnø.

I alle andre tilfælde bør personen tilbydes en eller anden form for søvnregistrering.

Iltmætning. Den simpleste undersøgelse er måling af iltmætningen under søvn. Praktisk foregår det ved at sove med en klemme på fingeren.

I de tilfælde hvor iltmætningen falder væsentligt under hver apnø, kan måling af denne være en udmærket og sikker undersøgelse, mens denne undersøgelse kan vise direkte forkerte resultater og dermed være ubrugelig hos personer, hvor iltmætningen kun falder meget lidt.

Andre målinger af vejrtrækningen under søvn. Der findes meget forskelligt apparatur til måling af vejrtrækningen under søvn. Apparaterne måler forskellige parametre, og nogle er bedre end andre. Det vigtigste er at den, der skal bedømme kurverne, præcis kender udstyret og dets begrænsninger.

Søvnregistrering. En måling af selve søvnen (dvs. hjernebølgeaktiviteten = eeg) samtidig med måling af vejrtrækningen foregår kun meget få steder i Danmark. Det skyldes blandt andet, at det er meget tidsrøvende at bedømme registreringerne. Søvnen er dog facitlisten, idet apnøers betydning først rigtigt kan vurderes, når det ses, i hvilken grad de forstyrrer søvnen.

Hvis der måles på søvn om dagen, bør længden af søvnen være mindst 2 timer.

Øre-næse-hals undersøgelse. Alle med erkendt søvnapnø bør have vurderet pladsforholdene i svælget af en øre-næse-halslæge. Blandt andet bør mandlernes størrelse mv. vurderes. Hos enkelte voksne er mandlerne så store, at en fjernelse af disse kan være nok til, at snorkelyden mindskes og en lettere søvnapnø måske bliver til en regelmæssig snorken i stedet.

Ved at se ind i svælget hos en vågen person er det ikke muligt at afgøre, hvorvidt en snorkeoperation vil hjælpe eller ej.

 
Behandling
 
Formålet med en behandling må være at vejrtrækningspauserne forsvinder. Dette gøres ved på den ene eller anden måde at sørge for, at luftvejene ikke klapper sammen under vejrtrækning.

Vægttab. Overvægtige med søvnapnø bør tabe sig, idet dette kan medføre mindskning af antallet apnøer og i nogle tilfælde kan søvnapnøen fuldstændig forsvinde.

En slankekur bør bestå i en generel kostomlægning og ikke i faste eller en korterevarende kur. Sukkersygekost kan anbefales, da det er fedtfattig mad med mange grøntsager. Der er også mange mellemmåltider, så man ikke skal føle sig sulten. Hele familien kan leve sundt af sukkersygekost. Mange praktiserende læger kan give gode råd og fungere som "vægtvogtere". På biblioteket kan findes bøger med kostforslag og måske opskrifter til sukkersygekost.

Devices. Mange forskellige devices sælges til behandling af snorken og søvnapnø, både via postordresalg, men også i butikker og på apoteker. I reklamerne skelnes ofte ikke i mellem snorken og søvnapnø.

Følgende kan nævnes: Asonor næsedråber, Nozovent næsebøjle, plastre til at sætte på næsen (flere fabrikater), snorkealarm på armen, snorkepuder m.v. Fælles for alle disse er, at effekten er helt udokumenteret, og at ingen af dem er afprøvet i større (klinisk kontrollerede) forsøg.

Snorkebøjler. Det er bøjler, som tages i munden under søvn. De virker ved at trække underkæben (og dermed tungen) længere frem, hvorved pladsen bagtil i svælget øges og tillukning forhindres. Bøjlerne findes i forskellige typer. Nogle er specialfremstillede efter aftryk, andre er one-size. Bøjlebehandling virker i ca. ½ af tilfældene. Hyppigst giver de anledning til reduktion i antallet af apnøer, hvilket kan give stor effekt hos personen med søvnapnø. Kun i sjældnere tilfælde giver de anledning til total ophævelse af søvnapnøtendensen.
Bøjler bør generelt være individuelt fremstillet (efter aftryk). Personen bør tilbydes én eller anden form for kontrolsøvnregistrering (med bøjlen i munden), idet der kan være stor forskel på den subjektive og objektive effekt af en bøjle. Bøjler koster ca. 5000 kr. og det er sjældent tilskudsberettiget.

Snorkeoperation. Ved en traditionel snorkeoperation fjerner man de bløde strukturer, som kan vibrere, dvs. drøbelen og lidt af den bløde gane udenom. Drøblen bruges til at lukke af op til næsen, blandt andet når man skal synke. Efter en operation vil der derfor være en tendens til at mad og drikke løber op i næsen. I løbet af nogle uger lærer man sig at synke på en lidt anden måde, hvorved denne tendens sædvanligvis forsvinder.

Selve det operative indgreb regnes for en mindre operation, der endda i visse tilfælde kan gøres i lokalbedøvelse. Generelt medfører operationen en mindskning af snorketendensen hos halvdelen eller mindre. Det betyder, at nogle bliver helt kureret for snorken, mens det overhovedet ikke virker på andre. Nogle har måske en effekt i starten, hvorefter snorkelyden kommer igen. Ved udtalt søvnapnø kan en operation medføre, at snorkelyden forsvinder, mens apnøtendensen er uændret. Internationalt frarådes snorkeoperation som behandling af udtalt søvnapnø på grund af manglende effekt og risiko for komplikationer.

Der findes i dag ikke undersøgelser, der med sikkerhed kan forudsige effekten af en snorkeoperation. Det kan heller ikke afgøres blot ved at se ind i munden. I sjældne tilfælde kan operationen give anledning til åbent snøvl.

Personer, der bruger deres stemme meget i dagligdagen, er sangere eller spiller blæseinstrument må frarådes en operation.

Continuous Positive Airway Pressure. CPAP er en forkortelse af Continuous Positive Airway Pressure, som betyder konstant positivt luftvejstryk.

Udstyret består af en næsemaske, en luftslange og en luftkompressor (luftblæser). Via næsemasken blæses et lille overtryk ned i svælget, som holder luftvejene udspilede. Vejrtrækningscentret i hjernen fungerer normalt, og når luftvejene er åbne, er der straks en regelmæssig vejrtrækning. Iltmætningen bliver derved normal og søvnmønstret uforstyrret. CPAP-behandling er den eneste behandling til søvnapnø, som med 100% sikkerhed kan fjerne alle apnøer.

Efter få nætters brug vil de fleste opleve, at deres abnorme træthed og evt. søvnanfald om dagen forsvinder. Hvis man har haft en udtalt søvnapnø, kan det føles som at få et nyt liv.

CPAP behandling er en livslang behandling, idet det nok ophæver apnøerne, men tendensen til søvnapnø vil fortsat være tilstede, så snart man sover uden udstyret.

I følge Sundhedsstyrelsen er CPAP udstyr et behandlingsappartur, som udleveres (dvs. lånes) fra sygehus.

 
 

 
OBSTRUKTIV SØVNAPNØ
 
Af læge, PhD, Pia Würtzen Norup
 
Snorken
 
Når man sover afslappes muskulaturen i svælget. Derved bliver pladsen i svælget mindre. Selvom svælgets diameter således mindskes, skal man fortsat have den samme mængde luft ned i luftrøret. Dette gøres ved at øge lufthastigheden, dvs. trække vejret hurtigere ned igennem svælget.

Når lufthastigheden øges falder trykket i svælget. Dette medfører at svælgets bløde strukturer kan give sig til at vibrere, fx. drøbelen og den omkringliggende bløde gane. Disse vibrationer giver snorkelyden.

Snorken er således et symptom på, at pladsen i svælget under søvn er nedsat. Desto kraftigere snorkelyden er, desto mindre er pladsen i svælget.

 
Obstruktiv søvnapnø
 
Søvnapnø, som betyder vejrtrækningspause under søvn, opstår hos personer, der i forvejen snorker. Snorken skyldes, at pladsen i svælget er nedsat (se ovenstående). Hvis pladsen bliver mindre endnu, kan der ske en tillukning (obstruktion) i svælget. Det kan sammenlignes med at trække vejret i et sugerør, der har bløde vægge. Hvis man suger langsomt i sugerøret, kan der uden problemer komme luft igennem. Hvis man derimod suger hurtigt, klapper væggene sammen på grund af undertryk, og luften kan ikke passere. Det samme fænomen sker i svælget. Obstruktionen sker således, når man forsøger at trække vejret ind med stor hastighed.

Hjernens vejrtrækningscenter fejler sædvanligvis intet, når man har søvnapnø. Det betyder, at der fortsat gives besked til musklerne i brystkassen om at trække vejret, selvom der er lukket i halsen. Disse bevægelser af brystkassen kan ofte let ses hos personen under apnøen.

Manglende luft igennem svælget medfører, at iltkoncentrationen i blodet kortvarigt falder. Efter en tid afbrydes apnøen, personen trækker igen vejret, og iltkoncentrationen bliver normal. Disse åndedrag er dybe og ledsages af en meget kraftig snorken. Efter få åndedrag kan der komme en ny apnø, og således kan mønstret gentage sig i kortere eller længere perioder af natten.

Samtidig med vejrtrækningen efter en apnø, sker en sekunder varende opvågning i hjernen. Det medfører et skift i søvndybde til et mere overfladisk stadium. Da mange patienter med søvnapnø i forvejen kun sover overfladisk søvn, kan man på søvnkurven under opvågningerne observere hjernebølgeaktivitet, som svarer til aktiviteten, når man er vågen (med lukkede øjne). Hvis personen har søvnapnø hele natten, forekommer der således flere hundrede forstyrrelser (opvågninger) i løbet af natten, selvom personen om morgenen ikke har erindring herom.

Den afbrudte søvn medfører, at personen med søvnapnø næsten ikke sover dyb søvn og ofte kun har en meget forstyrret REM(drømme)-søvn.

Søvnkvaliteten er derfor stærkt forringet, og dette er årsagen til, at personer med obstruktiv søvnapnø ofte er abnormt trætte om dagen. Trætheden kan undertiden medføre uønskede søvnanfald om dagen, som kan optræde på alle tider: På arbejde, midt i møder, under bilkørsel, i hjemmet, under socialt samvær m.v.

Træthed medfører koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær med deraf følgende nedsat arbejdsevne. Træthed kan også medføre øget irritabilitet og tendens til depression. Endelig kan træthed medføre fejl og forsømmelser samt ulykker.

 
Er søvnapnø risikabelt?
 
Det diskuteres ofte, hvor risikabelt det er at have ubehandlet obstruktiv søvnapnø. I denne diskussion skal der tages højde for, at den typiske søvnapnøpatient er en midaldrende mand, som måske er overvægtig. Disse forhold alene giver en øget risiko for hjerte/karsygdomme m.v. Det kan derfor være svært eller umuligt at afgøre, hvor stor en risiko søvnapnøen alene udgør.

Træthed. Hvis man er meget træt, er der større tendens til, at man overser ting, laver fejl og forsømmelser og evt. ulykker.

Forhøjet blodtryk. Internationalt diskuteres, hvorvidt ubehandlet obstruktiv søvnapnø kan medføre forhøjet blodtryk. I slutningen af 1980’erne var man helt sikker på, at der var en sammenhæng. Aktuelt må problemet siges at være uafklaret, og der laves i disse år en del nye undersøgelser. I nogle (formentlig få) tilfælde kan en effektiv behandling af søvnapnøen medføre, at det forhøjede blodtryk falder.

Blodpropper. Eventuel sammenhæng mellem søvnapnø og øget risiko for blodpropper i hjertet eller i hjernen er ligeledes uafklaret. De få undersøgelser, der findes internationalt er videnskabelig set meget utilstrækkelige. Det er velkendt, at overvægtige personer (uden søvnapnø) har en øget risiko for at få blodpropper. Det er uafklaret, hvilken betydning en ubehandlet søvnapnø har, og hvad det betyder, når man effektivt behandler søvnapnøen.

Demens. Under hver apnø falder iltkoncentrationen i blodet. Om iltkoncentrationen i hjernen under søvnapnø falder lige så meget som iltkoncentrationen i blodet, er uvist. Hjernens celler tager skade, hvis de mangler ilt i længere tid. Man har ved (neuropsykologiske) tests forsøgt at finde ud af, om hjernens celler har taget skade af den iltmangel, som forekommer hver nat under søvnapnø. Det er vist, at patienter med ubehandlet søvnapnø har en nedsat koncentration og hukommelse. Med samme tests er fundet, at koncentrationsevnen og hukommelsen bedres væsentligt, når søvnapnøen behandles. Ingen af de undersøgelser, som indtil nu foreligger, har kunnet vise, at man får hjerneskade (fx demens) af at have ubehandlet søvnapnø.

 
Undersøgelse
 
Kun i tilfælde af meget svær søvnapnø kan man udfra et grundigt interview afgøre, at personen har søvnapnø.

I alle andre tilfælde bør personen tilbydes en eller anden form for søvnregistrering.

Iltmætning. Den simpleste undersøgelse er måling af iltmætningen under søvn. Praktisk foregår det ved at sove med en klemme på fingeren.

I de tilfælde hvor iltmætningen falder væsentligt under hver apnø, kan måling af denne være en udmærket og sikker undersøgelse, mens denne undersøgelse kan vise direkte forkerte resultater og dermed være ubrugelig hos personer, hvor iltmætningen kun falder meget lidt.

Andre målinger af vejrtrækningen under søvn. Der findes meget forskelligt apparatur til måling af vejrtrækningen under søvn. Apparaterne måler forskellige parametre, og nogle er bedre end andre. Det vigtigste er at den, der skal bedømme kurverne, præcis kender udstyret og dets begrænsninger.

Søvnregistrering. En måling af selve søvnen (dvs. hjernebølgeaktiviteten = eeg) samtidig med måling af vejrtrækningen foregår kun meget få steder i Danmark. Det skyldes blandt andet, at det er meget tidsrøvende at bedømme registreringerne. Søvnen er dog facitlisten, idet apnøers betydning først rigtigt kan vurderes, når det ses, i hvilken grad de forstyrrer søvnen.

Hvis der måles på søvn om dagen, bør længden af søvnen være mindst 2 timer.

Øre-næse-hals undersøgelse. Alle med erkendt søvnapnø bør have vurderet pladsforholdene i svælget af en øre-næse-halslæge. Blandt andet bør mandlernes størrelse mv. vurderes. Hos enkelte voksne er mandlerne så store, at en fjernelse af disse kan være nok til, at snorkelyden mindskes og en lettere søvnapnø måske bliver til en regelmæssig snorken i stedet.

Ved at se ind i svælget hos en vågen person er det ikke muligt at afgøre, hvorvidt en snorkeoperation vil hjælpe eller ej.

 
Behandling
 
Formålet med en behandling må være at vejrtrækningspauserne forsvinder. Dette gøres ved på den ene eller anden måde at sørge for, at luftvejene ikke klapper sammen under vejrtrækning.

Vægttab. Overvægtige med søvnapnø bør tabe sig, idet dette kan medføre mindskning af antallet apnøer og i nogle tilfælde kan søvnapnøen fuldstændig forsvinde.

En slankekur bør bestå i en generel kostomlægning og ikke i faste eller en korterevarende kur. Sukkersygekost kan anbefales, da det er fedtfattig mad med mange grøntsager. Der er også mange mellemmåltider, så man ikke skal føle sig sulten. Hele familien kan leve sundt af sukkersygekost. Mange praktiserende læger kan give gode råd og fungere som "vægtvogtere". På biblioteket kan findes bøger med kostforslag og måske opskrifter til sukkersygekost.

Devices. Mange forskellige devices sælges til behandling af snorken og søvnapnø, både via postordresalg, men også i butikker og på apoteker. I reklamerne skelnes ofte ikke i mellem snorken og søvnapnø.

Følgende kan nævnes: Asonor næsedråber, Nozovent næsebøjle, plastre til at sætte på næsen (flere fabrikater), snorkealarm på armen, snorkepuder m.v. Fælles for alle disse er, at effekten er helt udokumenteret, og at ingen af dem er afprøvet i større (klinisk kontrollerede) forsøg.

Snorkebøjler. Det er bøjler, som tages i munden under søvn. De virker ved at trække underkæben (og dermed tungen) længere frem, hvorved pladsen bagtil i svælget øges og tillukning forhindres. Bøjlerne findes i forskellige typer. Nogle er specialfremstillede efter aftryk, andre er one-size. Bøjlebehandling virker i ca. ½ af tilfældene. Hyppigst giver de anledning til reduktion i antallet af apnøer, hvilket kan give stor effekt hos personen med søvnapnø. Kun i sjældnere tilfælde giver de anledning til total ophævelse af søvnapnøtendensen.
Bøjler bør generelt være individuelt fremstillet (efter aftryk). Personen bør tilbydes én eller anden form for kontrolsøvnregistrering (med bøjlen i munden), idet der kan være stor forskel på den subjektive og objektive effekt af en bøjle. Bøjler koster ca. 5000 kr. og det er sjældent tilskudsberettiget.

Snorkeoperation. Ved en traditionel snorkeoperation fjerner man de bløde strukturer, som kan vibrere, dvs. drøbelen og lidt af den bløde gane udenom. Drøblen bruges til at lukke af op til næsen, blandt andet når man skal synke. Efter en operation vil der derfor være en tendens til at mad og drikke løber op i næsen. I løbet af nogle uger lærer man sig at synke på en lidt anden måde, hvorved denne tendens sædvanligvis forsvinder.

Selve det operative indgreb regnes for en mindre operation, der endda i visse tilfælde kan gøres i lokalbedøvelse. Generelt medfører operationen en mindskning af snorketendensen hos halvdelen eller mindre. Det betyder, at nogle bliver helt kureret for snorken, mens det overhovedet ikke virker på andre. Nogle har måske en effekt i starten, hvorefter snorkelyden kommer igen. Ved udtalt søvnapnø kan en operation medføre, at snorkelyden forsvinder, mens apnøtendensen er uændret. Internationalt frarådes snorkeoperation som behandling af udtalt søvnapnø på grund af manglende effekt og risiko for komplikationer.

Der findes i dag ikke undersøgelser, der med sikkerhed kan forudsige effekten af en snorkeoperation. Det kan heller ikke afgøres blot ved at se ind i munden. I sjældne tilfælde kan operationen give anledning til åbent snøvl.

Personer, der bruger deres stemme meget i dagligdagen, er sangere eller spiller blæseinstrument må frarådes en operation.

Continuous Positive Airway Pressure. CPAP er en forkortelse af Continuous Positive Airway Pressure, som betyder konstant positivt luftvejstryk.

Udstyret består af en næsemaske, en luftslange og en luftkompressor (luftblæser). Via næsemasken blæses et lille overtryk ned i svælget, som holder luftvejene udspilede. Vejrtrækningscentret i hjernen fungerer normalt, og når luftvejene er åbne, er der straks en regelmæssig vejrtrækning. Iltmætningen bliver derved normal og søvnmønstret uforstyrret. CPAP-behandling er den eneste behandling til søvnapnø, som med 100% sikkerhed kan fjerne alle apnøer.

Efter få nætters brug vil de fleste opleve, at deres abnorme træthed og evt. søvnanfald om dagen forsvinder. Hvis man har haft en udtalt søvnapnø, kan det føles som at få et nyt liv.

CPAP behandling er en livslang behandling, idet det nok ophæver apnøerne, men tendensen til søvnapnø vil fortsat være tilstede, så snart man sover uden udstyret.

I følge Sundhedsstyrelsen er CPAP udstyr et behandlingsappartur, som udleveres (dvs. lånes) fra sygehus.

 
 

 
OBSTRUKTIV SØVNAPNØ
 
Af læge, PhD, Pia Würtzen Norup
 
Snorken
 
Når man sover afslappes muskulaturen i svælget. Derved bliver pladsen i svælget mindre. Selvom svælgets diameter således mindskes, skal man fortsat have den samme mængde luft ned i luftrøret. Dette gøres ved at øge lufthastigheden, dvs. trække vejret hurtigere ned igennem svælget.

Når lufthastigheden øges falder trykket i svælget. Dette medfører at svælgets bløde strukturer kan give sig til at vibrere, fx. drøbelen og den omkringliggende bløde gane. Disse vibrationer giver snorkelyden.

Snorken er således et symptom på, at pladsen i svælget under søvn er nedsat. Desto kraftigere snorkelyden er, desto mindre er pladsen i svælget.

 
Obstruktiv søvnapnø
 
Søvnapnø, som betyder vejrtrækningspause under søvn, opstår hos personer, der i forvejen snorker. Snorken skyldes, at pladsen i svælget er nedsat (se ovenstående). Hvis pladsen bliver mindre endnu, kan der ske en tillukning (obstruktion) i svælget. Det kan sammenlignes med at trække vejret i et sugerør, der har bløde vægge. Hvis man suger langsomt i sugerøret, kan der uden problemer komme luft igennem. Hvis man derimod suger hurtigt, klapper væggene sammen på grund af undertryk, og luften kan ikke passere. Det samme fænomen sker i svælget. Obstruktionen sker således, når man forsøger at trække vejret ind med stor hastighed.

Hjernens vejrtrækningscenter fejler sædvanligvis intet, når man har søvnapnø. Det betyder, at der fortsat gives besked til musklerne i brystkassen om at trække vejret, selvom der er lukket i halsen. Disse bevægelser af brystkassen kan ofte let ses hos personen under apnøen.

Manglende luft igennem svælget medfører, at iltkoncentrationen i blodet kortvarigt falder. Efter en tid afbrydes apnøen, personen trækker igen vejret, og iltkoncentrationen bliver normal. Disse åndedrag er dybe og ledsages af en meget kraftig snorken. Efter få åndedrag kan der komme en ny apnø, og således kan mønstret gentage sig i kortere eller længere perioder af natten.

Samtidig med vejrtrækningen efter en apnø, sker en sekunder varende opvågning i hjernen. Det medfører et skift i søvndybde til et mere overfladisk stadium. Da mange patienter med søvnapnø i forvejen kun sover overfladisk søvn, kan man på søvnkurven under opvågningerne observere hjernebølgeaktivitet, som svarer til aktiviteten, når man er vågen (med lukkede øjne). Hvis personen har søvnapnø hele natten, forekommer der således flere hundrede forstyrrelser (opvågninger) i løbet af natten, selvom personen om morgenen ikke har erindring herom.

Den afbrudte søvn medfører, at personen med søvnapnø næsten ikke sover dyb søvn og ofte kun har en meget forstyrret REM(drømme)-søvn.

Søvnkvaliteten er derfor stærkt forringet, og dette er årsagen til, at personer med obstruktiv søvnapnø ofte er abnormt trætte om dagen. Trætheden kan undertiden medføre uønskede søvnanfald om dagen, som kan optræde på alle tider: På arbejde, midt i møder, under bilkørsel, i hjemmet, under socialt samvær m.v.

Træthed medfører koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær med deraf følgende nedsat arbejdsevne. Træthed kan også medføre øget irritabilitet og tendens til depression. Endelig kan træthed medføre fejl og forsømmelser samt ulykker.

 
Er søvnapnø risikabelt?
 
Det diskuteres ofte, hvor risikabelt det er at have ubehandlet obstruktiv søvnapnø. I denne diskussion skal der tages højde for, at den typiske søvnapnøpatient er en midaldrende mand, som måske er overvægtig. Disse forhold alene giver en øget risiko for hjerte/karsygdomme m.v. Det kan derfor være svært eller umuligt at afgøre, hvor stor en risiko søvnapnøen alene udgør.

Træthed. Hvis man er meget træt, er der større tendens til, at man overser ting, laver fejl og forsømmelser og evt. ulykker.

Forhøjet blodtryk. Internationalt diskuteres, hvorvidt ubehandlet obstruktiv søvnapnø kan medføre forhøjet blodtryk. I slutningen af 1980’erne var man helt sikker på, at der var en sammenhæng. Aktuelt må problemet siges at være uafklaret, og der laves i disse år en del nye undersøgelser. I nogle (formentlig få) tilfælde kan en effektiv behandling af søvnapnøen medføre, at det forhøjede blodtryk falder.

Blodpropper. Eventuel sammenhæng mellem søvnapnø og øget risiko for blodpropper i hjertet eller i hjernen er ligeledes uafklaret. De få undersøgelser, der findes internationalt er videnskabelig set meget utilstrækkelige. Det er velkendt, at overvægtige personer (uden søvnapnø) har en øget risiko for at få blodpropper. Det er uafklaret, hvilken betydning en ubehandlet søvnapnø har, og hvad det betyder, når man effektivt behandler søvnapnøen.

Demens. Under hver apnø falder iltkoncentrationen i blodet. Om iltkoncentrationen i hjernen under søvnapnø falder lige så meget som iltkoncentrationen i blodet, er uvist. Hjernens celler tager skade, hvis de mangler ilt i længere tid. Man har ved (neuropsykologiske) tests forsøgt at finde ud af, om hjernens celler har taget skade af den iltmangel, som forekommer hver nat under søvnapnø. Det er vist, at patienter med ubehandlet søvnapnø har en nedsat koncentration og hukommelse. Med samme tests er fundet, at koncentrationsevnen og hukommelsen bedres væsentligt, når søvnapnøen behandles. Ingen af de undersøgelser, som indtil nu foreligger, har kunnet vise, at man får hjerneskade (fx demens) af at have ubehandlet søvnapnø.

 
Undersøgelse
 
Kun i tilfælde af meget svær søvnapnø kan man udfra et grundigt interview afgøre, at personen har søvnapnø.

I alle andre tilfælde bør personen tilbydes en eller anden form for søvnregistrering.

Iltmætning. Den simpleste undersøgelse er måling af iltmætningen under søvn. Praktisk foregår det ved at sove med en klemme på fingeren.

I de tilfælde hvor iltmætningen falder væsentligt under hver apnø, kan måling af denne være en udmærket og sikker undersøgelse, mens denne undersøgelse kan vise direkte forkerte resultater og dermed være ubrugelig hos personer, hvor iltmætningen kun falder meget lidt.

Andre målinger af vejrtrækningen under søvn. Der findes meget forskelligt apparatur til måling af vejrtrækningen under søvn. Apparaterne måler forskellige parametre, og nogle er bedre end andre. Det vigtigste er at den, der skal bedømme kurverne, præcis kender udstyret og dets begrænsninger.

Søvnregistrering. En måling af selve søvnen (dvs. hjernebølgeaktiviteten = eeg) samtidig med måling af vejrtrækningen foregår kun meget få steder i Danmark. Det skyldes blandt andet, at det er meget tidsrøvende at bedømme registreringerne. Søvnen er dog facitlisten, idet apnøers betydning først rigtigt kan vurderes, når det ses, i hvilken grad de forstyrrer søvnen.

Hvis der måles på søvn om dagen, bør længden af søvnen være mindst 2 timer.

Øre-næse-hals undersøgelse. Alle med erkendt søvnapnø bør have vurderet pladsforholdene i svælget af en øre-næse-halslæge. Blandt andet bør mandlernes størrelse mv. vurderes. Hos enkelte voksne er mandlerne så store, at en fjernelse af disse kan være nok til, at snorkelyden mindskes og en lettere søvnapnø måske bliver til en regelmæssig snorken i stedet.

Ved at se ind i svælget hos en vågen person er det ikke muligt at afgøre, hvorvidt en snorkeoperation vil hjælpe eller ej.

 
Behandling
 
Formålet med en behandling må være at vejrtrækningspauserne forsvinder. Dette gøres ved på den ene eller anden måde at sørge for, at luftvejene ikke klapper sammen under vejrtrækning.

Vægttab. Overvægtige med søvnapnø bør tabe sig, idet dette kan medføre mindskning af antallet apnøer og i nogle tilfælde kan søvnapnøen fuldstændig forsvinde.

En slankekur bør bestå i en generel kostomlægning og ikke i faste eller en korterevarende kur. Sukkersygekost kan anbefales, da det er fedtfattig mad med mange grøntsager. Der er også mange mellemmåltider, så man ikke skal føle sig sulten. Hele familien kan leve sundt af sukkersygekost. Mange praktiserende læger kan give gode råd og fungere som "vægtvogtere". På biblioteket kan findes bøger med kostforslag og måske opskrifter til sukkersygekost.

Devices. Mange forskellige devices sælges til behandling af snorken og søvnapnø, både via postordresalg, men også i butikker og på apoteker. I reklamerne skelnes ofte ikke i mellem snorken og søvnapnø.

Følgende kan nævnes: Asonor næsedråber, Nozovent næsebøjle, plastre til at sætte på næsen (flere fabrikater), snorkealarm på armen, snorkepuder m.v. Fælles for alle disse er, at effekten er helt udokumenteret, og at ingen af dem er afprøvet i større (klinisk kontrollerede) forsøg.

Snorkebøjler. Det er bøjler, som tages i munden under søvn. De virker ved at trække underkæben (og dermed tungen) længere frem, hvorved pladsen bagtil i svælget øges og tillukning forhindres. Bøjlerne findes i forskellige typer. Nogle er specialfremstillede efter aftryk, andre er one-size. Bøjlebehandling virker i ca. ½ af tilfældene. Hyppigst giver de anledning til reduktion i antallet af apnøer, hvilket kan give stor effekt hos personen med søvnapnø. Kun i sjældnere tilfælde giver de anledning til total ophævelse af søvnapnøtendensen.
Bøjler bør generelt være individuelt fremstillet (efter aftryk). Personen bør tilbydes én eller anden form for kontrolsøvnregistrering (med bøjlen i munden), idet der kan være stor forskel på den subjektive og objektive effekt af en bøjle. Bøjler koster ca. 5000 kr. og det er sjældent tilskudsberettiget.

Snorkeoperation. Ved en traditionel snorkeoperation fjerner man de bløde strukturer, som kan vibrere, dvs. drøbelen og lidt af den bløde gane udenom. Drøblen bruges til at lukke af op til næsen, blandt andet når man skal synke. Efter en operation vil der derfor være en tendens til at mad og drikke løber op i næsen. I løbet af nogle uger lærer man sig at synke på en lidt anden måde, hvorved denne tendens sædvanligvis forsvinder.

Selve det operative indgreb regnes for en mindre operation, der endda i visse tilfælde kan gøres i lokalbedøvelse. Generelt medfører operationen en mindskning af snorketendensen hos halvdelen eller mindre. Det betyder, at nogle bliver helt kureret for snorken, mens det overhovedet ikke virker på andre. Nogle har måske en effekt i starten, hvorefter snorkelyden kommer igen. Ved udtalt søvnapnø kan en operation medføre, at snorkelyden forsvinder, mens apnøtendensen er uændret. Internationalt frarådes snorkeoperation som behandling af udtalt søvnapnø på grund af manglende effekt og risiko for komplikationer.

Der findes i dag ikke undersøgelser, der med sikkerhed kan forudsige effekten af en snorkeoperation. Det kan heller ikke afgøres blot ved at se ind i munden. I sjældne tilfælde kan operationen give anledning til åbent snøvl.

Personer, der bruger deres stemme meget i dagligdagen, er sangere eller spiller blæseinstrument må frarådes en operation.

Continuous Positive Airway Pressure. CPAP er en forkortelse af Continuous Positive Airway Pressure, som betyder konstant positivt luftvejstryk.

Udstyret består af en næsemaske, en luftslange og en luftkompressor (luftblæser). Via næsemasken blæses et lille overtryk ned i svælget, som holder luftvejene udspilede. Vejrtrækningscentret i hjernen fungerer normalt, og når luftvejene er åbne, er der straks en regelmæssig vejrtrækning. Iltmætningen bliver derved normal og søvnmønstret uforstyrret. CPAP-behandling er den eneste behandling til søvnapnø, som med 100% sikkerhed kan fjerne alle apnøer.

Efter få nætters brug vil de fleste opleve, at deres abnorme træthed og evt. søvnanfald om dagen forsvinder. Hvis man har haft en udtalt søvnapnø, kan det føles som at få et nyt liv.

CPAP behandling er en livslang behandling, idet det nok ophæver apnøerne, men tendensen til søvnapnø vil fortsat være tilstede, så snart man sover uden udstyret.

I følge Sundhedsstyrelsen er CPAP udstyr et behandlingsappartur, som udleveres (dvs. lånes) fra sygehus.

 
 

Dansk Søvnapnø Forening
Engvej 9, Sebbersund
9240 Nibe
Tlf.: 35424126 / 20465632
snork@snorker.dk
 

 
Billige Air Max Billige Nike Air Max Billige Nike Air Max 90 Billige Nike Air Max Dame Billige Nike Air Max Sko Nike Air Max Tilbud Billige Nike Free Billige Nike Free Run Billige Nike Free Sko Billige Nike Free Run Tilbud Køb Nike Free Run Nike Free Run Dame