Vi har i Dansk Søvnapnø Forening fulgt den offentlige debat om prioriteringen af vaccinationerne i forhold til risikogrupper.

Dansk Søvnapnø Forenings lægefaglige konsulent Jan Ovesen, speciallæge i søvnmedicin og ØNH sygdomme har tidligere på året udtalt følgende:

”Velbehandlet obstruktiv søvnapnø medfører ikke øget risiko for Covid-19 infektion. Man skal tage de samme forholdsregler som andre raske mennesker, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Velbehandlet obstruktiv søvnapnø, er anvendelse af CPAP mere end 6 timer per nat, hver nat.”

Vi ved, at mange af vores medlemmer har andre sygdomme udover søvnapnø, og af den grund kan være særlig udsatte og sårbare. Derfor kan en sådan kombination godt medføre at man tilhører en risikogruppe der kan blive vaccineret før den generelle befolkning. Hvis man er i tvivl, er vores anbefaling, at man kontakter egen læge for en vurdering.

Derudover henviser vi til den officielle prioritering fra Sundhedsstyrelsen, der findes på side 21 i de officielle retningslinjer, HER

En mere læsevenlig version findes også i de danske medier – eksempelvis HER