Danskernes sundhed har iflg. Dagens Medicin udviklet sig i
en negativ retning, hvor specielt den mentale sundhed er
forværret, viser ny undersøgelse blandt 180.000 danskere

Det går den gale vej på stort set alle områder. Det viser
den nye udgave for 2017 af Den Nationale Sundhedsprofil,
som giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Her kan
man se, at både når det gælder den mentale sundhed og
danskernes sundhedsadfærd, er der sket en negativ udvikling
i forhold til undersøgelserne i 2010 og 2013. Kun når det
kommer til alkohol, er der positive fremskridt.